High End Bike Shop's Blog


GIANT XTC Advanced 2
juli 10, 2009, 8:10 am
Gemt under: Mountainbikes | Tags: , , , , , , , , , ,

Fire ud af fem stjerner ****_

GIANT XTC Advanced 2
Så kom turen til den længe ventede test af GIANT’s hardtail monster XTC Advanced. Indpakket i en noget nær perfekt lakering, står XTC rammen utroligt flot. Her er der virkelig gjort noget ud af detaljerne, og alle stafferinger er beskyttet af klar lak. Som noget særligt er stelnummeret nittet fast og man fornemmer tydeligt, at der er gjort noget ekstra ud af rammen.

Køreegenskaber
GIANT’s rammer er generelt noget længere i overrøret end normalt, dog ikke helt så ekstremt som f.eks. TREK. Dette giver generelt en mere stabil ramme når det går op og ned, men går selvfølgelig ud over styreegenskaberne på singletracks mv. da den bliver lidt mere træg at få med rundt. Dette er dog ikke noget egentligt problem, og personligt foretrækker jeg en længere ramme, da det giver mig mere selvtillid på nedkørslerne.

Udstyr
Cyklen er monteret med Shimano XT, inkl. hjulsæt, dog med den nye XTR Shadow bagskifter. Jeg havde foretrukket komplet XTR men må indrømme, at den nye XT serie er aldeles fremragende. Kranksættet opleves mindst ligeså stift som XTR, og funktionen af XT er rigtig god, dog savner jeg at kunne geare to gear ned ad gangen som på XTR skifterne. Hjulsættet som er rigtigt let (ca. 1650 gr.) kører perfekt og virker meget stift. Det er ikke helt så letløbende som de CrossMax hjul jeg normalt kører på, men et prismæssigt fint alternativ. Forgaflen er en Fox RL med 100 mm. vandring og den fungerer, som med FOX, altid perfekt. Jeg har sat den op med 90 psi som passer fint til min vægt på 82 kg. Bremserne er Avid Elexir med 160 mm. skiver for og bag, og de er utroligt lette at sætte op.  Avid laver efter min mening nogle af verden bedste bremser, og selv den efter tidens standard lille skive foran, løber man aldrig “tør” af bremsekraft.

GIANT XTC Advanced2

GIANT XTC Advanced2

Add to Technorati Favorites



BeOne Karma LTD 2008
juli 8, 2009, 11:00 am
Gemt under: Mountainbikes | Tags: , , , , , , , ,

Fire ud af fem stjerner ****_

BeOne Karma LTD
Lad dig ikke narre af prisen på disse Hollandske kvalitets cykler. Jeg har senest testkørt en BeOne Karma LTD UDC carbon ramme med komplet XTR og Mavic CrossMax SL hjulsæt. Dette er virkelig en super ramme på World Cup niveau. Rammen har en mere traditionel længde på overrøret, hvilket bidrager til en mere livlig styring på især de store rammer. Der er ok komfort, dog en smule hård, hvilket sikkert skyldes Twin Champer opbygningen. Twin Champer er en plade lodret på tværs i røret som deler det i to. Dette skulle give en ekstrem stiv ramme, og jeg er overbevist om, at det virker efter hensigten. Personligt vil jeg dog foretrække en ramme uden, da jeg er mere til komfort.

UDC
Uni Directional Carbon er carbon med fibrene i én retning og bliver ofte lagt som sidste lag på rammen. Denne type bliver også ofte brugt på de mere eksklusive komponenter.

BeOne Karma LTD

BeOne Karma LTD

Add to Technorati Favorites




Follow

Get every new post delivered to your Inbox.